Efter loven er deltagelse i konfliktråd frivillig både for gerningsmand og forurettede, og gerningsmanden skal i det væsentlige have tilstået det strafbare forhold. Loven indeholder desuden bl.a. regler om mæglerens funktion under konfliktrådet, og konfliktrådsbehandling er som hidtidig et supplement til en sædvanlig straffesag og træder således ikke i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare handling. Det er endvidere forudsat, at den retspraksis, der har udviklet sig i tilknytning til forsøgsordningen med konfliktråd, videreføres, således at gerningsmandens deltagelse i konfliktråd efter rettens konkrete vurdering kan indgå som en formildende omstændighed i forbindelse med straffastsættelsen.
Loven (nr. 467 af 12. juni 2009) trådte i kraft 1. januar 2010 og bygger på betænkning nr. 1501/2008 fra Udvalget om konfliktråd og svarer i vidt omfang til udvalgets lovudkast.
Download Justitsministeriet betænkning fra 2008 (pdf-fil)
Loven er tilgængelig i sin helhed på: www.retsinformation.dk/_GETDOC_/ACCN/A20090046730-regl
Bekendtgørelse nr. 1081 af 15. september 2010 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling kan læses på:
http://www.retsinformation.dk/_GETDOC_/ACCN/B20100108105-regl