|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
Hvad er konfliktråd?
 Konfliktråd er et møde mellem forurettede og gerningsmanden. Det er frivilligt for begge parter at deltage i mødet, der finder sted med en uvildig tredieperson (en mægler) som mødeleder. Konfliktråd træder ikke i stedet for straf, men er et supplement til straf.
Hvorfor sige ja til at deltage?
Fordi forurettede og gerningsmanden får mulighed for at tale sammen under trygge forhold om, hvad der er sket.
Fordi forurettede kan give udtryk for sine reaktioner og fortælle, hvilke konsekvenser den kriminelle handling har haft.
Fordi gerningsmanden kan tage ansvar for sine handlinger personligt over for forurettede.
Hvilke sager kan behandles i konfliktråd?
Vold, røveri, indbrud, butikstyveri og lignende straffesager kan behandles i konfliktråd, men også andre sager kan bringes op i konfliktråd, hvis begge parter ønsker det.
Hvor findes konfliktråd?
Konfliktråd er et landsdækkende tilbud, og ordningen administreres af politiet.
Hvad skal være opfyldt?
 Gerningsmanden skal i det væsentlige have tilstået.
Både gerningsmand og forurettede skal indvilge i at deltage.
Personer under 18 år skal have samtykke fra deres forældre.
Hvordan henvises til konfliktråd?
Politiet foretager en gennemgang af egnede sager til konfliktråd. I de sager, der findes egnede, bliver parterne spurgt, om de ønsker at deltage i konfliktråd. Er svaret ja, kontakter en mægler parterne og aftaler et møde.
Andre kan også foreslå, at der afholdes konfliktråd, fx parterne selv, forældre, socialforvaltningen, skolen eller andre.
Hvordan foregår konfliktråd?
 Når begge parter har indvilget i at møde hinanden, aftaler mægleren tid og sted for mødet. Det afholdes et neutralt sted, fx på et bibliotek, i et beboerhus eller i et andet egnet lokale. Mægleren vil som mødeleder sikre, at begge parter kommer til orde, og får talt om, hvad der er sket, og hvordan de kan forholde sig i fremtiden. Der kan indgås aftaler mellem parterne, men samtalen kan også være nok i sig selv.
Hvad er mæglernes rolle?
Mæglernes rolle er at hjælpe parterne igennem samtalen.
Mæglerne er uddannet til opgaven.
Mægleren er neutral og leder mødet så begge parter kommer til orde.
Mægleren ser ikke politiets rapporter, og kender derfor kun sagen fra parterne selv. Hvis parterne indgår en aftale, skriver mægleren den ned.
Hvad sker der bagefter?
 Mægleren orienterer politiet om, at der har været gennemført mægling i konfliktråd. Hvad der er blevet sagt kommer ikke videre – mægleren har tavshedspligt.
Hvis der er lavet en aftale, kan politiet få en kopi, hvis begge parter ønsker det.
Mægleren følger op på sagen ved at kontakte parterne efter et stykke tid.
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
